top of page

TRÆNING

I Ashihara Karate Frederiksberg har vi siden 1992 haft stor succes med at træne børn, juniorer og voksne. Vi har i dag et erfarent instruktørteam,  som sørger for et kompetent og kontinuerligt træningsforløb for både små og store børn samt voksne. 

 

Vi indhenter jævnligt børneattester fra politiet på alle instruktører. 

BØRN OG JUNIORER

For os er det vigtigt at give børnene nogle gode oplevelser. Derfor tager træningen så vidt muligt udgangspunkt i hensynet til det enkelte barn, både hvad angår modenhed og fysisk udvikling. Vi er overbeviste om, at vi på denne måde skaber de bedste rammer for den enkelte - instruktør som elev - og for Ashihara Karate Frederiksberg som helhed. 

 

Respekt og kammeratskab er vigtige elementer i børne-og juniorholdstræningen. Derfor lægger vi vægt på at videregive den positive ånd, vi har i Ashihara Karate Frederiksberg, til de nye piger og drenge. Målet er at få nogle glade, selvtillidsfulde medlemmer, der bliver dygtige til karate og har lyst til at bidrage til klubben på længere sigt.

VOKSNE: HVAD GØR DU FOR AT KOMME IGANG?

Mød op en mandag eller onsdag på voksen begynderholdet med et par løstsiddende lange bukser og t-shirt samt en plastikflaske med vand og få en prøvetime.

 

Kom ca. 15 minutter før, så du lige kan nå at hilse på instruktøren. 

2020_06_13_12_15_AKF_Billeder-1.JPG

Casper Olsen, Shihan-Dai, er klubbens branch chief, dvs. den, der har kontakten til hovedskolen i Japan, som del af Ashihara Karate-organisationen.

Shihan-Dai personificerer på mange måder ånden i klubben, der består af dels god træning og samtidig uhøjtideligt kammeratskab. Titlen betyder “assisterende professor“ og er i Ashihara Karate udtryk for 3. højeste grad efter Kancho (præsident) og Shihan (professor). 

 

SD Casper startede sin karaterejse i Næstved i 1977 i den lokale karateklub som en stor dreng. Siden flyttede han til København for at studere og begyndte i ’1980-erne at træne Gojo-Ryu i den daværende klub i Viktoriagade på Vesterbro. Han var en af ”the founding fathers” til Frederiksberg-klubben, der flyttede til de nuværende lokaler lige ved Frederiksberg Rådhus i 1992.  Kort forinden – i 1991 drog Shihan-Dai til Japan i 3 måneder for at træne karate ved Ashihara Karates hovedskole i Matsuyama på den sydlige ø Shikoku, et sted han siden har besøgt gentagne gange.

Karatemæssigt er SD Casper en offensiv kæmper og elsker kampens ”krops-skak” med træningskammerater. SD Casper har på det seneste fokuseret på at udvikle klubbens håndteknikker (boksning) og gulvkampsteknikker, i tillæg til Ashihara Karates Knock-down stil inkl. kasteteknikker. Udenfor dojoen har SD Casper skabt bro mellem karatens naturlige hierarki til medlemsdemokratiet, sådan at Ashihara Karate Frederiksberg består af både interessant og udfordrende karate og kampsport kombineret helt unikt med dansk foreningsdemokrati og hygge.

Hold: Voksne Øvet | Tirsdag, Torsdag, Lørdag

IMG_0227.jpg

Henrik Ludvigsen, Sensei – teknisk ansvarlig i AKF.

En af de dygtige instruktører, der er blevet uddannet på karateskolen siden den officielle åbning er Sensei Henrik Ludvigsen, der begyndte karatetræningen i 1989 og har trænet på Frederiksberg siden 1992.  I december 2020 blev Sensei udnævnt til 4. dan på grund af hans engagement og utrættelige arbejde med - og udvikling af - Ashihara Karate i Danmark.

 

I dag står Sensei Henrik som klubbens teknisk ansvarlige og har udover sin mangeårige undervisning af det øvede voksenhold en funktion som inspirator med overblik over alle hold på karateskolen i forhold til sammensætning og pensum.

Hold: Voksne Øvet | Tirsdag, Torsdag, Lørdag

2020_06_13_12_22_AKF_Billeder.JPG

Stig Krøjer, Sempai – ansvarlig for AKF’s lokaler.

Sempai Stig Krøjer har også trænet i AKF siden 1992. Han udviklede sig hurtigt til at blive den, der tog sig af klubbens lokaler og sørgede for både vedligeholdelsen og helt ny tiltag i forhold til klubbens udseende.

 

Udover at have stået for undervisningen af klubbens voksne begyndere i en årrække, har Sempai Stig således også sørget for stedets fysiske rammer, der gør at vi trives i det daglige.

Hold: Voksne Begynder | Mandag

VORES ANDRE INSTRUKTØRER

2020_06_13_12_23_AKF_Billeder.JPG
Sempai David Lenikus
2. Dan

Hold: Junior øvet | Onsdag 

 Voksne begynder | Onsdag

logo4.png
Sempai Mikkel Tullin
1. Dan

Hold: Junior øvet | Onsdag

IMG-3824.jpg
Birger Hejlsborg
1. Kyu

Hold: Voksen begynder kamp| Søndag (ad-hoc)

IMG_0234.jpg
Søren Rud
2. Kyu

Hold: Børn øvet | Tirsdag

IMG-3821.jpg
Martin Kjær
4. Kyu

 

Hold: Junior begynder | Torsdag

logo4.png
Michael Herluf-Staack
3. Kyu

Hold: Junior begynder | Torsdag

john.jpg
John Ljøterud
4. Kyu

Hold: Junior øvet | Onsdag

4B06CD51-1FD6-4D73-8B17-8EF3F88B1030.jpe
Sempai Michael Kanstrup
2. Dan

Hold: Voksne begynder | Mandag

2020_06_13_12_20_AKF_Billeder-1.JPG
Sempai Johanne Elming
1. Dan

Hold: Junior begynder | Torsdag

Tumlinge | Lørdag

IMG-3819.jpg
Malte Niss
1. Kyu

 

Hold: Junior  | Mandag

Børn begynder | Mandag

cloe.jpg
Chloé Carré
2. Kyu

Hold: Børn | Tirsdag

logo4.png
Anna

 

Hold: Børn begynder | Mandag

unnamed.jpg
Bo Nortvig
4. Kyu

 

Hold: Tumlinge | Lørdag

TRÆNINGSTIDER

MANDAG

17:00-18:00: BØRN - BEGYNDER

18:30-20:00 VOKSNE -BEGYNDER

TIRSDAG

17.00-18.00: BØRN - ØVEDE

18:30-20:00 VOKSNE -ØVEDE

ONSDAG

17.00-18.20: JUNIORER - ØVEDE 

18:30-20:00 VOKSNE - BEGYNDER

TORSDAG

17.00-18.20: JUNIORER - BEGYNDER

18:30-20:00 VOKSNE - ØVEDE

LØRDAG

09:00-10:00: BØRN - TUMLINGER (3-5 ÅR)

11:30-13:00 VOKSNE SABAKI -ØVEDE

SØNDAG

14:00-15:00: VOKSEN - BEGYNDER KAMP/KUMETE/SABAKI

HOLDBESKRIVELSER

BØRN

Hold for børn fra 6 til 9 år, blandet piger og drenge. Vi bruger tiden på leg, fysisk samarbejde, samt gensidig respekt og holddisciplin. Desuden træner vi grundlæggende karate teknikker, herunder det pensum, der skal til, for at gå til gradueringer.  Vi indhenter børneattest fra politiet for alle instruktører.

BØRN - TUMLINGER 

Nyt hold for børn fra 3 til 5 år, blandet piger og drenge med plads til 20. Kom og vær med på en eventyrlig rejse ind i Ashihara karatens verden. Vi har en tryg, legende og positiv tilgang til din karatetræning. Træningen har fokus på motorik, leg, bevægelse, ro, tryghed og selvfølgelig karate teknik. Vi starter træningen med en velkomst efterfulgt af opvarmningslege. Herefter karate, afslapning og afslutning (på gensyn). Vi træner så vidt muligt i karategi. Kom gerne 5-10 minutter før træningen starter, så du kan skifte tøj. 
Forældre er med. Vi indhenter børneattest fra politiet for alle instruktører.

JUNIORER - BEGYNDER 

Hvis børn og unge ønsker at dyrke karate i Ashihara Karate Frederiksberg, starter de på det hold, der passer bedst til deres størrelse og alder. Det betyder, at der reelt godt kan være lidt overlap i aldersfordelingerne på holdene. Som regel vil dem, der er mellem ca. 10 og 15 år gamle, når de starter til træning skulle starte på det hold, der træner hver torsdag. Holdet er blandet piger og drenge.

JUNIORER - ØVEDE

På dette hold gås der lidt hurtigere frem end for torsdagsholdet, hvilket gør, at der stilles større krav til børnenes selvstændighed og engagement. Det forventes fx., at de øver sig hjemme op til gradueringer, da det ellers er svært  for instruktørerne, at nå at lære dem det, de skal kunne. Der trænes efter pensum, og træningen er en varieret blanding af styrke, stræk, balanceøvelser, teknisk træning, pude-, kaste- og katatræning. Ind imellem laver vi også let sparring. Holdet er mandag og onsdag.

VOKSNE - BEGYNDERE

Hvis man ønsker at dyrke karate i Ashihara Karate Frederiksberg starter man på begynderholdet for voksne, hvis man er fyldt 15 år og uanset evt. tidligere erfaring med andre stilarter indenfor kampsport. På begynderholdet træner folk med alle aldre, køn, styrker, størrelser, form og forkundskaber i en skøn blanding, så der er plads til at alle kan komme og prøve.

VOKSEN - BEYNDERE - KAMP

Beskrivelse kommer snart..

VOKSNE - ØVEDE

Efter graduering til blåt bælte (8. kyu) rykker man til øvet hold for voksne. Her forudsættes det mest basale af Ashihara karate kendt, og der arbejdes med mere avancerede kombinationer, kataer, sabaki og kumite (kamp).

VOKSNE – SABAKI TRÆNING

Når karatekaer, der normalt træner på voksenholdene, har gradueret til rødt bælte (10. kyu) kan man træne på sabaki-holdet. Sabaki er essensen i Ashihara Karate. Sabaki kan oversættes med kampkontrol. Ved at undvige til siden, kan man bringe sig selv i en sikker position, hvorfra man kan kontrollere modstanderen og udnytte den blottelse, som hans angreb uværgeligt vil medføre, til at sætte et effektivt modangreb ind. Både ved parader og modangreb anvendes kraftfulde teknikker baseret på cirkulære bevægelser, der tager hensyn til kroppens biomekanik og udnytter menneskekroppens potentialer fuldt ud. En vigtig del af træningen er således at bevæge sig hurtigt, naturligt og rationelt.  Træningen indeholder ofte makkerøvelser med kombinationstræning, kaste-og faldøvelser, sparring, pudetræning, men i løbet af timen bliver pulsen som regel også presset op fx. med reaktionsøvelser.

GRADUERING

Graduering er en test, hvor man går op og viser gradueringsrådet, hvor langt, man er nået, med sin karatetræning. Alt efter hvilken bæltegrad, man skal op til, er der forskellige teknikker, man skal mestre. Det er udspecificeret i et fastlagt pensum. Pensum for voksne ændres en smule hvert år, så man skal løbende være i dialog med sin instruktør om, hvad man kan forventes at skulle vise til næste graduering. Gradueringspensum indeholder typisk nogle basisteknikker (stående og gående basis), kombinationer, power-test, kataer og for de højere grader sabaki og kampe. Man bør altid snakke med sin(e) instruktør(er) om, hvorvidt man er klar til at gå til graduering, før man melder sig til. Er man ikke det, venter man bare til næste gang, så man har lidt mere tid til at få lært det, man mangler.

BØRN

I Ashihara Karate Frederiksberg holder vi graduering for børn to gange om året (i marts og november). Desuden kan børn gå til graduering, hvis de tager med på sommerlejr, der som regel ligger første weekend i juli måned. Vi har et særligt børnepensum, der udleveres til børn og forældre, når barnet starter i klubben. Der er forskel på børne- og voksenpensum, da der er stor forskel på, hvor nemt man lærer karateteknikkerne, og ikke mindst kataerne i forskellige aldre, samt på hvor fysisk krævende gradueringen er.

Pensum er her: Gradueringspensum børn og juniorer

 

 

 

 

 

Der er også graduering for tumlingeholdet.

VOKSNE

For voksne er der graduering to gange om året, samt på sommerlejren. Ved graduering til 2. kyu (brunt bælte), skal man ikke længere graduere i klubben, men til fællesgraduering med resten af Ashihara-klubberne i Danmark. Det går på skift imellem klubberne, hvem der afholder fællesgradueringstræningerne, som man også skal deltage i som en del af gradueringen og selve fælles-gradueringerne.

241104459_526693598636351_433490885481574602_n.jpg
bottom of page