ASHIHARA KARATE - FREDERIKSBERG

 

Ashihara Karate Frederiksberg børn

Klubbens børn er også velkomne på sommerlejren og betaler samme pris som voksne. Børnene vil træne sammen med børn fra andre klubber og kan være sammen med dem udenfor træningen. Forældre er også velkomne til at være med og betaler naturligvis også for deltagelse. Vi tager naturligvis hånd om børnene i det daglige og der vil være udpegede voksne og unge fra klubben de kan henvende sig til, hvis de har brug for det. Det skal dog understreges, at klubben ikke tager ansvar for evt. skader og sygdomme som børnene måtte pådrage sig under lejren eller allergier, sygdomme og andre svagheder som børnene måtte have i øvrigt og som vil kræve særlig opmærksomhed. Dette ansvar påhviler forældrene, når de tilmelder børnene til lejren.

Det skal desuden bemærkes, at Bosei har en svømmehal, som de bestyrer og holder opsyn med iht. gældende lov og det er også forældrenes ansvar at give deres barn lov til at anvende svømmehallen. Hvis der er særlige hensyn klubben skal være opmærksom på, bedes man ved tilmelding skrive det under bemærkninger og forældre bedes give klare kontaktoplysninger, så klubbens børneansvarlige til hver en tid kan komme i kontakt med dem, hvis det er nødvendigt. 

Klubben forbeholder sig retten til at sende et barn hjem før den almindelige afslutning, hvis barnet udviser en adfærd, der ikke gør det egnet til at deltage i træningen og de sociale arrangementer.

Har I spørgsmål er I velkomne til at kontakte Kristian Molbo i klubben eller på kmolbo@gmail.com eller 40838979

KALENDER