ASHIHARA KARATE - FREDERIKSBERG

 

LOKALT SAMARBEJDE MED BØRNEINSTITUTIONER

Som noget helt særligt har Ashihara Karate Frederiksberg et samarbejde med en række af Frederiksberg Kommunes daginstitutioner.

I dagtimerne, hvor vi ikke træner karate, har vi valgt at tilbyde børnehaver og andre institutioner at de kan låne vore lokaler kvit og frit.

I øjeblikket benytter 12 institutioner dette tilbud, som giver børnene mulighed for at tumle og udfolde sig fysisk i vores træningssal på godt 140 m2. En mulighed ikke mange institutioner ellers ville kunne tilbyde deres børn.

Vi ser dette som en enestående mulighed for at involvere os i lokalmiljøet. Det vi som karateklub får ud af det, er goodwill og gratis eksponering overfor en masse børn og unge som måske på længere sigt får interesse for karate og kampsport. Og det vil vi gerne være med til at fremme!

Har du spørgsmål eller er du interesseret i at høre om vi har plads til din institution, så send en e-post til post@ashihara-frederiksberg.dk

KALENDER